- Det er ærgerligt, når man som udgangspunkt går ud fra, at det at være pige betyder, at man skal gøre rent, siger Sara Ferreira, bestyrelsesmedlem i Dansk Kvindesamfund, til Metroxpress.
Bilka har tidligere fået kritik for at dele legetøj op i en lyserød pigelegetøjsbunke og en lyseblå drengelegetøjsbunke.
Pressechef for Dansk Supermarked Mads Hvitved Gran siger, at Bilka definerer den slags legetøj som både pige- og drengelegetøj, men at varehuset besluttede at opstille det i pigeafdelingen.